Når jeg ser debatten eller finder mig selv i en politisk diskussion på arbejdspladsen, kan diskussion ofte blive lukket med affærdigende kommentarer som “Du har har misforstået det hele”, eller “Det er overhovedet ikke det jeg siger”. Det er efter min mening ofte et udtryk for, at der er en forskel i de to, tre eller mange virkeligheder, som diskuteres ud fra.

Nutidens samtaler har ringe vilkår

Vi sidder i en kantine på arbejdspladsen, og et diskussionsemne er stille og roligt kommet på bordet, med kommentaren “Har i hørt at..?” Måske er der én person der har læst en overskrift, men taler om det som dybdegående viden. En anden har ikke sat sig ind i det, men mener alligevel noget, imens to andre egentlig er inde i stoffet, men i øvrigt kan have sat sig ind i emnet gennem hver deres aviser. En femte har jævnligt fuldt med i emnet, men på sociale medier i form af korte videoer. Sandsynligheden er også at nogen af dem har fået al information gennem samtaler med folk de kender. Vi taler altså her om meget forskellige udgangspunkter for sådan en samtale.

Vi bør lytte til hinanden

Ideelt set, så vil der være en nysgerrighed hos samtaledeltagerne for, at høre hvad de andre mener og om den viden de har, og derfra danne et fælles billede, med hinanden som agenter i forskellige dele af mediebilledet og samfundet. Der kan være modstridende informationer, men de bliver diskuteret med et kildekritisk udgangspunkt og åbne kort om kvaliteten af ens informationer.

Starter måske godt, men der er altid én der starter den.

Provokation! Praktisk er det ofte ikke det som sker. Derimod vil en diskussion med dette udgangspunkt, ofte ende i en form for skyttegravskrig. Vage fakta og stærkt politisk motiverede nyheder bliver adopteret som dybe sandheder. Stoltheden tager over, og diskussionen udvikler sig til en identitetskrig.

Lad os bygge vilde værktøjer

I skrivende stund er jeg tilhænger af et stort fokus på klassiske dannelsesidealer, og gensidig respekt og høflighed. Det skal vi have mere af, og ikke mindst fra vores politikere og jounalister.

Jeg mener dog, at vi går ind i de store projekters tid. Slut med profitfokus, griskhed og invidividualisme. Lad os tackle de helt store problemer, og blive frontløbere på det. Der bliver talt en del om, at vi bør have større konkurrencedygtighed i Europa, men lad os ikke være ligesom de andre, de er de meget bedre til.

Vi er gode til regulering, og Verden følger efter, men kun fordi vi stadig er gode til andre ting som udviklking og produktion. Det kan vi nemt miste. Vi mister det, når vi mister os selv. Vi mister os selv, når vi ikke løser Europas og Danmarks store problemer.

Jeg forestiller mig at vi skal have Europæisk AI. Vores Europæiske AI løser dog ikke blot kommercielle problemer. Vi vil også udvilke værktøjer, som faktisk gør liver bedre for Europæerne, og vores natur og dyr i øvrigt. Det SKAL være muligt.

Den digitale tviling

Min første idé er en digital tvilling for Danmark. Model der kan indsamle de enorme mængder kvalitetsdata vi har om vores samfund, som vores GIS-data og CPR-register, og sammenkæde dem med kvalitetsforskning om menneskelig psykologi, samfundsvidenskaber, økonomi og lovgivning. Resultatet skulle være justerbare, og diskutere bare vægte, og visualiseringer som levende landkort, dashboards/instrumentbræt for forskellige samfundsscenarier. Vægtene skulle altså bestemme et scenarie, der derefter blev simuleret af AI-agenter, der repræsenterede forskellige personprofiler i befolkningen, hvorefter en efterfølgende diskussion og revurdering af vægtene ville finde sted, efterfulgt af så mange gentagelser af processen der skulle til for en fælles accept af modellen.

Grundlaget for værktøjet skulle selfvølgelig også efterprøves demokratisk, folkeligt og akademisk - jævnligt!

Konceptet om en digital tvilling kommer af et koncept pioneret af Nvidia, så vidt jeg ved. De udbyder en service, for f.eks. en fabrik kan få modelleret sine facilliteter og agenter (Mennesker, robotter og lign.), i en fysisk simulering. Den muligør en tusindfoldig reducering af træningstiden af robotternes styringsalgoritmer, da den ikke er begrænset af, at ét sekund tager ét sekund 😉.